Lanzarote…

Det ligner at 100.000 mennesker har holdt en kæmpe grillfest, og bare ladet kullene ligge. Al jord er sort, al grønt er brunt og det hele er tørt, tørt, tørt.

Lanzarote er en underlig ø. Jeg ved ikke, om der er en reel indfødt befolkning, men i så fald må den være meget lille. Jeg ved heller ikke hvad man levede af, før der kom turister. Jeg så ingen producerende fabrikker –et enkelt Aloe Vera creme produkt kunne man finde, men ikke nogen industri. Ikke engang vindmøller. Ikke engang solcellebyggere. Der er ellers nok af både sol og vind.

Jeg var på arbejde dernede i en uge, i en dansker-koloni. Et surrealistisk sted, jeg ikke vil beskæftige mig med her på bloggen. I stedet vil jeg tale om den fantastiske lørdag den 15. Marts. Havde leget en bil i kolonien, og kørte derfor af sted lørdag morgen kl. ca. 9:15. 10.7 km væk. 15 minutter… ca. Inkl. Kig på kort (Ja et fysisk kort!!).

Efter at være foret lidt vil i Caleta de Famara, mødte jeg endelig den tyske surfcamp ejer, Julika. Hendes surf camp hedder Wavesisters.

I hendes lille hus, var der 4: Carla (Biarritz), Julika (Kiel og ejer), Vero (Den gode fe og hjælper fra Bodensee) og Juan (Mallaga). Derudover var der en italiensk kæreste. Det var meget internationalt. Dagen var super skøn. Jeg startede med at hjælpe med lidt oprydning i huset, så drak vi kaffe og fik morgenmad (min anden morgenmad), senere kørte vi ud for at finde surf. Det var fedt at være med dem, og vi kiggede forskellige spots. Vi endte med Arrieta.

 Image 

Det var 1,5 gode timer. Super nemt egentligt, fik en del gode bølger, men også en del, hvor jeg var for træt til at padle ind i dem. Stranden var voldsomt stenet, der hvor bølgerne endte, så det var også noget med at hoppe af bølgen inden. Jeg tror ikke jeg skrammede boardet, men fik skrammet min fod ret voldsomt. Har stadig et fint sår. Om det er reef eller finne ved jeg ikke. Det var en rigtig god oplevelse, og de sagde, at jeg kunne surfe. Jeg var tydeligvis ikke en nybegynder. Wuhuuu! Det er vist første gang, jeg har haft det sådan. Altså havde bestemt de bedste bølger i Costa Rica, men der havde vi jo også surfet hver dag i 3 uger… Tror dog det var rigtig vigtigt at jeg var i Klitmøller sidste weekend, så jeg liiiige havde lidt fornemmelse af board og mig selv.

Det var jo desuden også super let at surfe i den lilla 3/2’er. Det longboard, jeg lånte (10€) var et flot Donald Takayama longboard. Jeg var en smule bange for at skramme det. Men tog udfordingen og det lykkedes mig! Vi var ellers lige ved at hoppe ud ved “Chinese House”, Carla forklarede, at det var det første sted, hun turde surfe hen over et Reef. Mit hjerte sprang lige et slag over, men jeg tænkte faktisk, at jeg godt kunne klare det. Men heldigvis tog vi Arrieta.

 Image

Da bølgerne blev noget lort tog vi en kaffe på en lille café.

 Image

Da vi kom hjem, spurgte de, om jeg ikke ville være med i en video dagen efter. Var totalt ved at dø af grin indeni. Tænk hvis jeg, uden at kunne surfe, havde været med i hele 2 surf film…
Søndag kørte jeg igen over til dem. Men havet var fladt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s