En surfer?

Er du en surfer? Er jeg en surfer? Jeg er akademiker, det ved jeg. Det har jeg papir på. Jeg har en bachelor i idræt, og en kandidatgrad i oplevelsesøkonomi. På idræt følte jeg aldrig, at jeg hørte til –jeg var ikke så sporty, som de andre synes jeg, og min identitet lå ikke nødvendigvis i at læse idræt. Idræt blev først en del af min identitet, da jeg kom et andet sted hen, og adskilte mig ved at være ”Sporty Spice”. Blandt andre, blandt de normale fik jeg pludselig en identitet som sporty. Pludselig betød det noget, at jeg havde vundet en medalje ved et mesterskab i svømning, det betød noget at jeg havde spillet volleyball i elitedivisionen, det betød noget at jeg havde læst idræt. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad det betød, og hvad andre tænkte om det, men jeg fik tydeligt en identitet på at være hende, der kom fra idræt. Når jeg huske tilbage var jeg også ”svømmer” langt ind i min volleyballkarriere, og nu hvor jeg er begyndt til Beach Volley, så er jeg pludselig også meget tydelig ”centerspiller i indendørsvolley”.
Er det mon altid sådan, at jeg først er noget, når jeg er ved det næste? Er man i virkeligheden ikke noget, før man er god? Altså jeg er i hvert fald ikke surfer, for jeg kan ikke surfe særlig godt. Men jeg har brugt meget tid –og mange penge på at surfe (eller på at plaske rundt ude i vandet med et stort bræt ved siden af mig). Jeg elsker det, jeg frygter det, jeg tænker alt for meget på det, og jeg er alt, alt, alt for dårlig til at kalde mig surfer. Det er et klart mål i livet, at jeg vil være surfer, og hver eneste ferie, fridag og friweekend går jeg og spekulerer på om man dog kunne komme til noget vand med lækre bølger… Jeg er ikke surfer, men jeg kan godt lide det. Det er min passion, måske endda min besættelse? Det er min romantiske flirt, det er mit kreative og hemmelige frirum. Det er min kilde til evig ondt i maven, det har kostet uendeligt mange tårer –mest når jeg er derhjemme, aldrig når jeg er ved vandet. Faktisk har Peter nogle gange forbudt mig at kigge på surf blogs fordi jeg bliver så frygteligt ked af det, når jeg ikke kan komme ud og af sted. Og jeg kommer ALDRIG ud og ALDRIG af sted… Det er frygtelig! Jeg vil sige som så mange før mig, gør dig selv en tjeneste, og prøv det aldrig, for det slider som en ulykkelig kærlighed.
Og nu har jeg så lavet en blog om det. Hvad skal jeg dog mene om det?

Billedet blev taget i Costa Rica. Desværre var der en anden pige, der startede på samme bølge. Hun havde bikini på, vi surfede hver sin vej. Fotografen tog mange billeder af hende. -Men man kan da se højden på den efterfølgendebølge, så jeg ved det var en “green wave”

Image

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s